Motivation og forventninger giver holdbar sundhed

Det kan være nemt at tage den første og den bedste løsning. Især hvis den er hyggelig og er en vane, der er svær at slippe. Men det behøver faktisk ikke være så svært at lægge de usunde vaner om. Det kræver en række nye tiltag i ens hverdag. Men frem for alt kræver det, at man har den rette motivation og de rette forventninger.

Her kommer en række ting, man skal vide, før man giver sig i kast med at lave om på sine vaner.

Alt godt tager tid

Sundhed er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden, og det skal det faktisk heller ikke. Hvis man vil opnå en vedvarende sundhed, kræver det, at man lægger sin livsstil derefter – og livsstil lader sig ikke ændre på fra dag til dag.

Derfor er det vigtigt at være disciplineret nok til at tage sig den tid, det tager for hjernen og kroppen at vænne sig til de nye omstændigheder. Jo længere tid kroppen har til at vænne sig til ”det nye”, jo større er sandsynligheden for, at det varer ved. Og ikke mindst at man selv har lyst til at fortsætte med sine projekter og rent faktisk føler, at de giver energi frem for at være en hæmsko.

Lav små ændringer løbende

Derfor kan det være en god idé at lave en plan for små ændringer, så omlægningen af ens sundhed ikke kommer til at virke som et massivt bjerg, der er svært at opnå. En af måderne at holde fast på denne omlægning er for eksempel ved at lave delmål til sig selv.

For eksempel sætte sig det mål, at man den første måned skal blive sukkerfri, og at man måneden efter skal vænne sig til at gå en aftentur eller tage i fitnesscentret en gang om ugen. Ud over at denne metode er smart, fordi psyken nemmere kan følge med, så er det også godt for kroppen, hvis målet for eksempel er et vægttab.

Hvis man ændrer kroppen langsomt, så følger kroppen også med. På den måde kan man for eksempel forhindre strækmærker på kroppen eller voldsomme humørsvingninger.

Find noget, der er sjovt

Men det vigtigste råd, hvis man vil være sikker på at holde sin egen motivation højt, er at finde en sportsgren eller en bestemt form for fitness, som man rent faktisk dyrker, fordi det er sjovt – og ikke kun fordi man skal. Det er en fornuftig ting at gøre.

Vejen, til at finde ud af hvad der er sjovt at bruge sin tid på, kan for nogle være lang og tage flere år. Men man kan også se det fra en anden vinkel og se det som en mulighed for at få nogle oplevelser og prøve nogle grænser af, som man ellers ikke ville have gjort.

Om det så handler om at blive bedre til at svømme eller dykke eller måske endda blive dygtig til at klatre – det er kun fantasien og ens eget ambitionsniveau, der sætter grænserne for, hvad der i sidste ende er muligt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *